Lær din målgruppe at kende
Hvad?
Hvordan?
Målgruppesegmentering og profilering er afgørende for at kunne udarbejde en relevant og engagerende international kernefortælling. Start derfor med at anvende persona-værktøjerne.
I tillæg til persona-værktøjets elementer bør du spørge dig selv, om du virkelig kender din udvalgte internationale målgruppe godt nok? For udover den grundlæggende demografiske profil, så skal du spørge dig selv om, hvem din målgruppe er som hele mennesker?
For den internationale gæst gælder i øvrigt, at de gennemsnitligt er i Danmark/København i ganske få dage. Er de her fx i fire dage, så vil de tre dage oftest blive brugt på ’det sædvanlige’. Så du er altså i konkurrence med alle de andre attraktioner om målgruppens opmærksomhed på denne ene dag. Derfor skal din kommunikation i endnu højere grad tale direkte til den internationale målgruppe, hvis du ønsker deres besøg.
Find din målgruppepersona frem eller start på en ny profil for din primære internationale gæst. Har du flere internationale segmenter (fx familier og par), så lav en profil for hvert segment. Kortlæg de grundlæggende demografiske karakteristika, og spørg så dig selv om:
• Hvorfor er de i Danmark?
• Hvad søger de ved en rejse?
• Hvem møder de på deres vej?
• Hvad spiser de?
• Hvad laver de om aftenen?
• Hvor har de været før de besøgte din attraktion?
• Hvor skal de lave efter besøget?
Viden til at besvare spørgsmålene får du gennem jeres egne brugerundersøgelser, analyser fra fx Wonderful Copenhagen og ved, helt simpelt, at spørge dine besøgende ude på gulvet.