6 råd til den gode historie, og hvordan du fortæller den

  • Hvordan?

Vi har samlet 6 råd, som du kan benytte dig af, hvis du ønsker at skrive den gode historie til en redaktion eller en journalist:

  1. Du ser gode historier alle vegne. Når du ser nyhederne, læser avisen, ser fjernsyn eller lytter til radioen – alle de historier er nogle, som en redaktør har bestemt skulle vises eller publiceres. Husk at tænke over, hvilket medie du vil bruge – og brug regelmæssigt det medie, du vil have dækning af.
  2. Overvej, hvad der vil interessere en redaktør, der har hundredvis af e-mails og en stram deadline. Før du pitcher en historie, skal du sørge for at du kan besvare disse centrale spørgsmål: Hvem, hvad, hvornår, hvor og hvorfor – og hvorfor nu? En historie skal være rettidig og bestå testen “og hvad så?”. Redaktører vil altid spørge dig: “Hvorfor skal vi publicere denne historie lige nu?”
  3. Nyheds-“kroge” betyder virkelig noget. Se på kalenderen og identificer begivenheder, som du kan planlægge at knytte din historie til: jubilæer, begivenheder, religiøse eller sæsonmæssige helligdage som jul, Halloween eller Valentinsdag. Husk, at redaktører gerne vil have historier knyttet til disse begivenheder.
  4. Tænk på, om din historie er en del af en større trend. Din udstilling kan være den eneste i byen, og det kan godt være en historie i sig selv, men hvis der er to eller tre lignende udstillinger i byen, og du pitcher din som den første, den største eller den sidste, og viser redaktøren, at der klart er en stigende tendens, så er det en meget mere interessant historie.
  5. Journalister elsker historier om oplevelser – ting de kan gøre selv og beskrive for læserne. Redaktører kan også lide historier, der tilføjer noget til den nutidige debat. En god historie kan tilføre værdi ved at sige noget nyt og interessant om et emne.
  6. Overvej følgende spørgsmål: Hvad vil du sige? Hvordan vil du sige det? Til hvem vil du sige det? Vil du sende en pressemeddelelse til snesevis af journalister? Eller pitche det til én journalist du kender?

Rådene er givet af den Internationale pressejournalist James Clasper (www.jamesclasper.com).

Email this to someoneShare on FacebookTweet about this on TwitterPin on PinterestShare on LinkedInShare on Google+Print this page

This is a unique website which will require a more modern browser to work!

Please upgrade today!

Velkommen til Tourism+Culture LAB

Gennem ny viden, innovative tiltag og værdifulde partnerskaber tester Tourism+Culture LAB, hvordan der kan skabes øget værdi i mødet mellem kultur og turisme.

Her finder du et udpluk af de læringer, erfaringer og cases, som projektet har omfattet.

Vi bruger cookies på denne side, når du trykker på OK-knappen, godkender du brug af cookies.

NAVIGATION