8 tips til at tiltrække turoperatører

  • Hvad?
  • Hvordan?

Turoperatører forstår typisk kulturturisme i bred forstand. Følgende elementer bliver ofte nævnt som væsentlige for en kulturrejse: Lokale værdier, lokal mad, interaktion med lokalsamfundet, naturomgivelser, de lokales livsstil og oplevelsen af lokal autenticitet. På samme tid som denne brede betegnelse bliver kulturturisme også defineret som en mere specialiseret rejseform med fokus på særlige oplevelser indenfor musik, kunst, design og arkitektur, hvorfor det kan være relevant at gøre sig eftertragtet til disse.


Vi har samlet 8 tips, man kan benytte sig af, hvis man ønsker at tiltrække turoperatører til sin kulturinstitution:

  1. Vær meget konkret om dine sær- og faste udstillinger. Det skal være nemt for dem at udpege det mest relevante ift. turisternes ønsker.
  2. De skal have viden om udstillingerne i god tid – helst ml. 9 mdr. og 1,5 år før udstillingsåbningen.
  3. Turoperatører vil gerne have mulighed for at man kan booke billetter i forvejen i stedet for i døren.
  4. De søger ofte lokale guides der taler samme sprog som turisterne.
  5. Men de vil også gerne samtidig have mulighed for at tage egne eksperter med.
  6. Turoperatørerne vil gerne kunne tilbyde turisterne en oplevelse de ikke kan få på egen hånd – særlige åbningstider og adgang.
  7. Turoperatørerne vil gerne kunne guide turisterne videre i lokalområdet.
  8. Der er en generel efterspørgsel på flere events og udstillinger, der særligt fokuserer på Skandinaviens historie og kunst.

This is a unique website which will require a more modern browser to work!

Please upgrade today!

Velkommen til Tourism+Culture LAB

Gennem ny viden, innovative tiltag og værdifulde partnerskaber tester Tourism+Culture LAB, hvordan der kan skabes øget værdi i mødet mellem kultur og turisme.

Her finder du et udpluk af de læringer, erfaringer og cases, som projektet har omfattet.

Vi bruger cookies på denne side, når du trykker på OK-knappen, godkender du brug af cookies.

NAVIGATION