Dansk Arkitektur Center

EKSPERIMENT 1

  • Udgangspunkt
  • Aktivitet
  • Resultater

Dansk Arkitektur Center (DAC) formidler viden og visioner om fremtidens arkitektur, byggeri og byudvikling gennem udstillinger, events og guidede ture i både ind- og udland.

Ved projektets start i 2016 har DAC ikke tidligere haft et strategisk fokus på at tiltrække internationale turister, men denne målgruppe får i fremtiden en større betydning i forbindelse med Københavns nye, internationale kulturhus BLOX, som i 2018 kommer til at huse DACs kommende hjem på havnefronten mellem Den Sorte Diamant og Langebro.

DAC’s udfordring er forventningsafstemningen mellem deres besøgende og DAC’s produkt. Mange af de besøgende har en forventning om, at de skal opleve dansk arkitektur, når de besøger DAC. Men da DAC udelukkende har midlertidige udstillinger, der handler om alt fra kinesiske storbyer til verdens forladte steder, bliver mange af turisterne skuffede.

Projektet arbejdede med at definere DACs internationale fortælling og de budskaber, der er mest interessante for den internationale kulturturist. Et fokus var at inddrage byen mere i deres kommunikation ved at bruge byen som sit udstillingsvindue ved bl.a. at få deres guidede ture til at fylde mere i deres kommunikation. Men også i højere grad at tage fortællingen om København som arkitektur-by på sig.

Websitet blev optimeret til en international målgruppe ved at forenkle websitet væsentligt med fokus på fem strategiske budskaber, hvor bl.a. DAC’s guidede ture, aktuelle udstillinger samt centrets café var fremhævet.

Alt fagkommunikation og anden information, der støjede for budskabet, blev taget af forsiden, så den fremstod mere enkel og overskuelig over for den internationale turist. Herunder ses DACs website før og efter optimeringen af sitet: Fra 40 historier på forsiden til 5 enkle budskaber:

DACFør












DacEfter


  • 165 procent stigning i antallet af besøgende på relevante sider til internationale turister
  • Fald i afvisningsprocenten på DAC’s internationale forside
  • 16 procent højere belægning på den guidede tur ’90 minutes of New Architecture in central Copenhagen’
  • Stigning med 8 procent flere cafereservationer via websitet i løbet af den første måling.

EKSPERIMENT 2

  • Udgangspunkt
  • Aktivitet
  • Resultater

DAC er rykket nærmere åbningen af BLOX og har nye og større ambitioner om synlighed og branding, også over for en international målgruppe. Fra at fokusere på DACs egne kanaler i de første eksperimenter, vil vi søge viden om, hvad andre fortæller om arkitekturbyen København. Der er begrænset viden om, hvilke arkitektoniske fortællinger om København og omegn, der tænder de internationale besøgende. I den forbindelse er det interessant at få en indsigt i, hvad kan internationale Instagram-brugeres fotos fra København fortæller om, hvordan de opfatter arkitektur.

Derudover vil vi teste, hvordan DAC kan få content ud at leve på andre platforme og indtage positionen som den troværdige kilde til viden om arkitektur i København. Det vil vi gøre med en øget indsigt i værdien i at arbejde strategisk med content på Google Maps set i relation til, at Google Maps i stigende grad bliver brugt som kanal til inspiration og wayfinding af internationale gæster jvf. den nye kulturanalyse.

Teknoantropologisk analyse
I samarbejde med Infomedia laves en eksplorativ analyse af data fra Instagram, der kan komme til at gå i flere retninger og ikke nødvendigvis skal lede til direkte handlinger, men som samles i nogle indsigtsgivende grupperinger og tendenser og afrundes med anbefalinger til fokusområder, visuel stil eller relevante samarbejdspartnere og/eller influencers.

Google Maps

DAC har en byguide i bogform, og i den nye udgave, der udkommer til februar, er guiden koblet op på Google Maps med en QR-kode. Samtidig vil vi gerne have indholdet fra byguiden ud og leve på Google Maps, så DAC indtager positionen som den troværdige fortæller om København som arkitekturby.

Mål:

  • Indsigt i funktionaliteten bag Google Maps
  • Viden om, hvilken værdi en strategisk indsats på Google Maps skaber for en kulturinstitution.
  • Målet er, at DAC kommer til at lægge øverst som den mest nyttige anmeldelse, og dermed får en position som den bedste og mest troværdige kilde som Local Guide inden for arkitektur.

Vi formidler resultaterne, så snart vi er færdige med eksperimentet.

This is a unique website which will require a more modern browser to work!

Please upgrade today!

Velkommen til Tourism+Culture LAB

Gennem ny viden, innovative tiltag og værdifulde partnerskaber tester Tourism+Culture LAB, hvordan der kan skabes øget værdi i mødet mellem kultur og turisme.

Her finder du et udpluk af de læringer, erfaringer og cases, som projektet har omfattet.

Vi bruger cookies på denne side, når du trykker på OK-knappen, godkender du brug af cookies.

NAVIGATION