KOMMERCIELT POTENTIALE: Den kommercielle potentialemodel
Hvad?
Hvordan?
En generisk to-trins model som kan anvendes i arbejdet med at identificere og indfri et kommercielt potentiale på attraktionen
Selvom flere danske kulturattraktioner allerede nu har et væsentligt salg af kommercielle produkter og ydelser, er der en række oplagte og konkrete kommercielle potentialer, som de danske attraktioner kan arbejde med for at øge salget til målgruppen. For at udnytte den stærke købevillighed, der eksisterer blandt de internationale besøgende, er der udviklet denne kommercielle potentialemodel. Modellen består overordnet set af to trin (1) Identificer attraktionens grundlag, og (2) Identificer og indfri potentialer for et øget salg til målgruppen gennem kommercielle indsatser. Det er afgørende, at man som attraktion først arbejder med at identificere sit grundlag, så de kommercielle indsatser, man arbejder med, er funderet i og udspringer af dette. Potentialerne bag de enkelte indsatser vil variere på tværs af attraktioner, og det er således centralt, at man som attraktion gennemfører selvanalyser med henblik på at identificere, hvilke indsatser der kan give mening hos en selv.
Download eller print nedenstående model her.
Hvis du vil læse mere, hvordan du kan indfri det kommercielle potentiale, så læs hele rapporten Kommerciel Potentialeanalyse (udarbejdet af Epinion og Wonderful Copenhagen 2017-2018)
Udfoldelse af den kommercielle potentiale model
Modellen er generisk og kan tilpasses den enkelte attraktion
Modellen kan tilpasses den enkelte attraktion – både i forhold til hvor mange og hvilke indsatser man vælger at fokusere på, men også i forhold til det niveau, man arbejder med de enkelte indsatser på. I modellen nedenfor er alle indsatser inkluderet, men det kan sagtens være, at det for nogle attraktioner vil give mening i første omgang kun at fokusere på optimering af produktsortimentet samt kommunikation. I så fald vil modellen være kortere. Der ses ligeledes et naturligt tilbageløb til dataregistrering og -analyse efter de kommercielle indsatser. Det skyldes, at det er vigtigt at måle effekten af de indsatser, man igangsætter, så man får et indblik i, hvilke tiltag der har en positiv effekt på salget til målgruppen, så de kan prioriteres og udvikles fremadrettet.
Download eller print nedenstående model her.
Hvis du vil læse mere, hvordan du kan indfri det kommercielle potentiale, så læs hele rapporten Kommerciel Potentialeanalyse (udarbejdet af Epinion og Wonderful Copenhagen 2017-2018)
EKSEMPEL 1: Statens Museum for Kunst
Analysen af SMKs kommercielle potentialer tager udgangspunkt i nedenstående generiske model, som består af to trin: (1) Identificer attraktionens grundlag, og (2) Indfri potentialer for et øget salg til målgruppen gennem kommercielle indsatser. Det er afgørende, at man som attraktion først arbejder med at identificere sit grundlag, så de kommercielle indsatser, man arbejder med, er funderet i og udspringer af dette.
Med afsæt i modellen har Epinion i samarbejde med SMK og Wonderful Copenhagen gennemført en analyse af SMKs kommercielle potentiale. Med udgangspunkt i resultaterne af denne analyse er der udarbejdet en række konkrete eksperimenter, som skal anvendes til at teste, hvorvidt en række kommercielle indsatser bidrager til et øget salg hos målgruppen.
På SMK kan der identificeres kommercielle potentialer inden for stort set alle elementer i modellen (trin 2). Der ses dog især nogle store potentialer i at arbejde med kommercielle indsatser og udvikling af målbare eksperimenter inden for (1) Dataregistrering og analyse, (2) Kommunikation, (3) Butikkens integration og (4) Ekstra ydelser og services.
EKSEMPEL 2: Arbejdermuseet
Analysen af Arbejdermuseets kommercielle potentialer tager udgangspunkt i nedenstående generiske model, som består af to trin: (1) Identificer attraktionens grundlag, og (2) Indfri potentialer for et øget salg til målgruppen gennem kommercielle indsatser. Det er afgørende, at man som attraktion først arbejder med at identificere sit grundlag så de kommercielle indsatser, man arbejder med, er funderet i og udspringer af dette.
Med afsæt i modellen har Epinion i samarbejde med Arbejdermuseet og Wonderful Copenhagen gennemført en analyse af Arbejdermuseets kommercielle potentiale. Med udgangspunkt i resultaterne af denne analyse er der udarbejdet en række konkrete eksperimenter, som skal anvendes til at teste, hvorvidt en række kommercielle indsatser bidrager til et øget salg hos målgruppen.
Flere centrale potentialer for et øget salg til målgruppen kan identificeres hos arbejdermuseet
På Arbejdermuseet kan der identificeres kommercielle potentialer inden for stort set alle elementer i modellen (trin 2). Der ses dog især nogle store potentialer i at arbejde med kommercielle indsatser og udvikling af målbare eksperimenter inden for (1) Butikkens indretning og flow, (2) Kommunikation, (3) Butikkens integration og (4) Ekstra ydelser og services.