Planlæg dit arbejde på Instagram
Hvad?
Hvordan?
En god og nem måde at holde et kontinuerligt flow på din Instragram-profil er via faste redaktionelle koncepter. Med et fast redaktionelt koncept skal du ikke opfinde den dybe tallerken hver dag ift. nyt indhold, og det giver din profil et fast, kontinuerligt flow. De redaktionelle koncepter skal have en relevans og en tilknytning til dit brand, så der er en rød tråd i de historier, du vil fortælle.
Udvælg hvilke strategiske historier, som er relevant for dit brand.
Lav en ugentlig plan for, hvad du vil poste, hvornår, hvem der har ansvaret og hvilke hashtags, I vil tage i brug. Vælger I at følge en fast plan for jeres posts, er det selvsagt vigtigt at følge planen konsekvent og undgå dage/uger, hvor der ingen posts er.
Husk at æstetikken stadig er alfa omega, når Instagram er mediet.
Eksempler
I forbindelse med et samarbejde med Trapholt udvalgte vi syv strategiske historier, som Trapholt skulle tage udgangspunkt med hensyn til indhold på deres Instagram-profil.
Trapholt er et museum for moderne kunst og design og har blandt andet en stor samling af dansk møbeldesign og er samtidig omgivet af smuk natur ud til Kolding Fjord.
Derfor valgte vi bl.a. at tage udgangspunkt i museets smukke omgivelser, nuværende udstillinger men også deres store ikke-udstillede møbelsamling under #trapholttreasures. Derved fik brugerne et indblik i Trapholts ’gemte’ univers.
Eksempel på en post-plan nedenfor:
Mandag: Omgivelser / arkitektur
Tirsdag: #trapholttreasures (ikke-udstillede samlinger)
Onsdag: Anbefalinger fra ansatte / udstilling
Torsdag: #throwbackthursday
Fredag: Arne Jacobsens sommerhus